Teologiske tanker om verden

- din og min

Refleksion til aftengudstjeneste i Københavns Sant Egidio-fællesskab

(Sl 138,1-2a.2b-3.7b-8
Matt 7,7-12)

I læsningen fra Salmernes Bog tales der om guder - i flertal. Det kan virke mærkeligt, når vi nu kender både jødedommen og kristendommen som trosretninger med én, almægtig Gud; men den almindelige forestilling om guder og gudinder i antikken var, at de var en art personificerede anledninger til forskellige fænomener i verden: Der var krigsguder og kærlighedsguder, guder for jagt og for afgrøderne på marken. Vi kan jo også finde på at tale om vejrguderne.

Mange af de ting, man tilskrev guderne, vil vi i dag forklare videnskabeligt - og man møder ikke sjældent den opfattelse, at der ingen mening er - eller behøves - ud over den, som videnskaben giver os.

Men for nogle af os er det altså ikke tilstrækkeligt. Vi ved nok, at vejret var bedre, dengang Voldborg stod for det, men vi ved også, at vi kan skrive aldrig så mange læserbreve med klager over DMI - de gør ikke noget ved problemerne, simpelthen fordi de ikke kan.

Og så siger Jesus til os i bjergprædikenen: "Bed, så skal I få, bank på, så skal der lukkes op!"

Gud kendes på sit skaberværk, på at verden overhovedet er til; og han har ikke trukket sig tilbage og overladt skabningen til sig selv: Han er her, følger med i vores liv og tager sig af os som en kærlig far. Og forstår vi, at Han er altings mening - både som ophav og som mål, som den vi kommer fra, og den, vi skal bevæge os imod - bliver Gud modstandsdygtig over for videnskabens forklaringslyst: Der bliver noget tilbage til Gud, fordi når videnskaben fortæller os, hvordan verden hænger sammen, så har vi Gud til at lære os, hvorfor den overhovedet er her.

Gud skal ikke kendes på omskifteligt vejr eller skiftende jagtlykke. Gud skal kendes og anerkendes i troen - og så skal vi bede, og Han skal være den eneste, vi tilbeder og priser, fordi alle andre magter er under Ham. Gud er ikke en personificering, Gud er i den forstand mere gud end alle andre guder, som mennesker i tidernes løb har troet at kende. Gud er uafhængig af vores erfaringer - og meget større, end vi nogensinde kan blive færdige med at forstå.

Og så kan vi sagtens tale om vejrguder og om at blive ramt af gud Amors pil - når blot vi husker, at det er Gud, vi skal takke og prise og rette vores bønner til.